Bonisimo
annonce:
Brugere online: 0
Gæster online: 329
Antal opskrifter: 90
Du er her: Forside > Supper > Anders' karrysuppe
Anders' karrysuppe

Anders' karrysuppe

Denne opskrift kan vi ikke tage æren for. Vi har naturligvis afprøvet den og fotograferet den, men den er indsendt af Anders Eskesen. Vi vil gerne sige tak til Anders for hans fine og humoristisk opskrift. Anders skrev følgende:

Denne opskrift er afprøvet med god succes og kan anbefales til at få varmen (chilimixen giver et ekstra pift som kan løbe en forkølelse af næsen på ingen tid – dette er ikke empirisk bevist og jeg vil ikke stilles til ansvar for min udtalelse) og blive godt mæt af – der er rigtig meget smovs i den. Det kan anbefales at tage meget let på gennemgangen og prøve sig lidt frem, eventuelt tilføje ting man selv godt kan lide. For mit vedkommende er majs og kylling/kalkun ret vigtige ingredienser.
Til 4 personer. Forberedelse: 20 min.. Tilberedning: 1 time.

Ingredienser

150-200 g. smør (usaltet)
3 tsk. Karry (måske lidt mere – på slump, men hellere for meget end for lidt) (jeg bruger Rajah Hot Madras Curry, som findes hos mange af de arabiske grønthandlere til 15 kr. for 100 gr.)
3-8 fed hvidløg, hakkede (hellere imod 8 hvis man er glad for hvidløg – 3 trænger ikke så meget igennem)
2 dåser flåede tomater (gerne grofthakkede, eventuelt med basilikum eller andre krydderier i)
2-3 alm. Tomater (skæres i tern)
2 bouillon terninger (grøntsag eller kylling)
2 dåser vand (brug dem fra de flåede tomater)
1 liter hvidvin (på boks – så er der 2 liter bonus til at drikke)
4 peber (2 gul, 1 rød og 1 grøn - hakkes)
3 kvart fløde
500 gr. Kylling/kalkun (steges og skæres i stykker inden det kommes i suppen)
2 dåser majs

Smages til med salt, peber og meget gerne chilimix (Spize Chili Mix fra Super Brugsen har givet gode resultater for – hvis andre findes fungerer de sikker også godt)

Fremgangsmåde

Smelt smør i en gryde (5 liters tror jeg) og brænd karry af – bare til det punkt inden den begynder at blive sort og lugte grimt. Tilsæt hvidløg når karryen lige har fået det første varme og er rørt ud (hmmm eventuelt også et løg eller to – har ikke prøvet, men det lyder vel ret godt).

Tilsæt det meste af hvidvinen (det er en god idé at købe ekstra så man kan drikke til madlavningen) og lad det koge op og trække sig sammen. I processen tilføjer jeg også bouillon terningerne som ret nemt kan røres ud i den kogende alkoholsuppe. God udluftning anbefales ellers behøves man ikke at drikke til, når der ikke længere kommer alkoholdamp fra blandingen er det klar til at gå videre.

Nu kan der tilsættes de flåede tomater, vand, tomater i tern, de gule og røde pebre. Det skal bare have god tid til at boble. Der er nu mulighed for at forlade køkkenet og ryge smøger og snakke. Lad det koge godt sammen – det kommer lidt an på hvor lang tid man gerne vil give grøntsagerne. Måske omkring 20 minutter?? Medium til lige under høj varme.

Skru lidt ned for varmen så det boble sagte og tilsæt nu fløden (eventuelt skift ud med mælk – mangler at prøve det, men det burde give cirka samme konsistens) Lad igen suppen få en chance for at trække sig sammen. Det giver jo bare lidt ekstra smag hvis den får en chance for at koge lidt ind. Der kan igen ryges! Medium varme.

Inden majs og det stegte kylling tilføjes, smag suppen til med salt, peber og chilimix – dette skal helst gøres gradvist og andres meninger kan være rigtig praktiske! Når suppen passer med den ønskede smag tilføjes majsdåserne og den udskårne kylling. Der er nu rig mulighed for at læne sig tilbage eller få dækket bord. Medium varme og suppen skal lige have sidste chance for at sætte sig også – derfor de sidste 10 minutter på lavere varme for at gøre den mere praktisk at servere (irriterende at man ikke kan spise hurtigt fordi den er for varm)

Læsernes Bedømmelse

Opskriften er endnu ikke blevet bedømt. Log ind for at bedømme. 

Hent opskriften

Hent opskriften Du kan hente denne opskrift som en pdf fil så du nemt kan printe den og tage den med i køkkenet. Kræver Adobe Acrobat Reader som kan hentes her.

Send opskriften til en ven

Vens navn:Din kommentar:
Vens email:
Dit navn:Sikkerhedskode:Indtast denne kode
Din email:
Koden ovenfor:

Kommentarer

skriv kommentar
Luk
Dit navn:
Din email (vises ikke):
Sikkerhedskode:Indtast denne kode
Koden ovenfor:
Din kommentar:
11/25/2009
Kommentar fra E. ByskovE. Byskov siger:
Hvad mener I med 3 kvart fløde? Er det 3/4 liter? Det lyder af meget
  © Bonísimo 2010. Tekst, billeder og grafik på denne side tilhører Bonísimo.