Denne grundmasse bruges til bolsjer uanset hvilken farve eller smag man ønsker. Det er meget vigtigt at bolsjemassen bliver 162 grader varm. Hvis den bliver varmere kommer bolsjerne til at smage brændte og hvis den ikke bliver varm nok bliver bolsjerne seje og klistrer sammen.
Til 2 personer. Forberedelse: 30 min. Tilberedning: -.
500 g sukker
1½ dl spraytørret glycose
1 dl vand
vindruekerneolie (eller lign. uden smag)
Termometer der kan gå op til 200 grader
Glasfiberarmeret gummimåtte
Bomuldshansker
Gummihansker
2 plast skrabere til at ælte bolsjemassen medKom sukker, glycose og vand i en tykbundet gryde. Bland det godt med en ske.
Sæt gryden på middelvarme og kom termometeret ned i.
Det er meget vigtigt at massen varmes op til 162 grader. Tag hanskerne på når temperaturen nærmer sig 162 grader (bomuldshandsker inderst og gummihandsker ud over). Det er vigtigt at du aldrig bruger bare hænder. Når massen er 162 grader varm tages den af og hældes ud på en marmorplade eller en dertil indrettet måtte.
Hvis du skal lave frugtbolsjer skal citronsyren i nu. Det samme gælder hvis du skal bruge mentholkrystaller. Brug plastskraberne til at ælte massen med.
Så kommer du farvestoffet i og dernæst den smag du ønsker. Brug plast skraberne til at ælte massen med, og ælt til massen begynder at stivne.
Når massen er tilpas afkølet, dvs. når den ikke er for blød og flyder ud, kan du nu forme dine bolsjer.
Træk massen i lange tynde strenge og klip dem ud med en kraftig saks. Tag bolsjestangen i hånden og klip en gang, drej så stangen en halv omgang og klip, gentag. Dette giver trekantede bolsjer.
Du kan også bruge en gammeldags rugbrødsskærer. Hvis du vil bruge rugbrødsskærer skal du også trække massen i stænger, og vente med at hakke bolsjerne til massen er blevet helt hård.

Du kan
hente denne opskrift som en pdf fil så du nemt kan printe den og tage den med i køkkenet.
Kræver Adobe Acrobat Reader som kan
hentes her.