Dadler svøbt i bacon er en ret der stammer fra Alicante regionen i Spanien, hvor dadlerne produceres lokalt og bliver store og saftige. Blandingen af salt og sødt er virkelig lækker og passer rigtigt godt til et glas kraftigt rødvin. Dadlerne kan laves med ristede mandler indeni hvis man synes.
Til 4 personer. Forberedelse: 10 min. Tilberedning: 25 min.
16 Store dadler
1 pk. bacon i skiver
Evt. ristede mandlerPil stenen ud dadlerne og kom eventuelt en ristet mandel indeni. Svøb hver dadel i en halv skive bacon og sæt en tandstik i for at holde på baconen. Steg dem nu ved middel varme til baconen bliver sprød. Det tager ca. 10-15 minutter. Lad dadlerne køle af i 10 minutter inden de spises.

Du kan
hente denne opskrift som en pdf fil så du nemt kan printe den og tage den med i køkkenet.
Kræver Adobe Acrobat Reader som kan
hentes her.