Filetillos er små tynde stykker kød der marineres i en hvidløgsmarinade og lynsteges på grillpanden. De serverer nogle helt fantastiske filetillos på El Pulguilla i Nerja, men indtil du kommer der forbi skulle denne opskrift kunne gøre det. Husk at få din slagter til at skære kødet ud i tynde skiver på ca. 1 cm.
Til 4 personer. Forberedelse: 1½ time. Tilberedning: 10 min.
250 gr. magert svinekød i tynde skiver
4 fed hvidløg, pressede
1 dl. olivenolie
1 - 1½ tsk. salt
½ citronSkær kødet ud i mindre stykker og bank det herefter endnu tyndere med en kødhammer. Kom kødet i en frysepose og tilsæt olie, pressede hvidløg samt salt. Bind en knude på posen og sørg for at marinaden bliver godt fordelt. Læg nu kødet i køleskabet i mindst en time, men gerne natten over.
Steg kødstykkerne ved meget høj varme i et halvt til et helt minut på hver side.
Pres citronsaft over kødet så snart du har taget det af panden, og server straks. Husk brød til.

Du kan
hente denne opskrift som en pdf fil så du nemt kan printe den og tage den med i køkkenet.
Kræver Adobe Acrobat Reader som kan
hentes her.