Gremolata består af hakket persille, citronskal og hvidløg, og bruges traditionelt til at komme oven på ossobuco. Vi mener dog at gremolata giver et frisk pust oven på for eksempel et stykke stegt kylling eller et stykke bleu stegt tun.
Til 4 personer. Forberedelse: 5 min. Tilberedning: 5 min.
½ bundt bredbladet persille
Skallen fra 1 citron
2 fed hvidløgVask persillen og fjern det nederste af stænglerne. Lad være med at fjerne hele stænglen fra persillen da stængler på bredbladet persille har en god smag. Skær skallen af citronen uden at få for meget af det hvide med (for eksempel med en skarp kartoffelskræller). Pil hvidløgene og placer alle ingredienserne på et skærebræt. Hak nu det hele fint med en stor skarp kniv eller med en mezzaluna hvis du har sådan en.

Du kan
hente denne opskrift som en pdf fil så du nemt kan printe den og tage den med i køkkenet.
Kræver Adobe Acrobat Reader som kan
hentes her.