Bonisimo
annonce:
Brugere online: 0
Gæster online: 48
Antal opskrifter: 90
Du er her: Forside > Hovedretter > Pizza
Hjemmelavet pizza

Pizza

Hjemmelavet pizza kan være rigtig god. Også selvom man ikke har en stenovn. Vi kan godt lide pizza med en tynd og sprød bund, og uden alt for meget fyld. Vi bruger en pizzasten til at få bunden sprød. Sådan en kan man købe hos de fleste isenkræmmere til et par hundrede kroner, så det er en god investering.

Til tomatsaucen bruger vi passata di pomodoro, som er en slags blendede tomater. Disse fås i de fleste supermarkeder, oftest på brik.
Til 2 personer. Forberedelse: 2 timer. Tilberedning: 20 min.

Ingredienser

Dej:
3 dl. durum hvedemel
2 dl. vand
½ dl. alm. hvedemel
1 tsk. tørgær
1 tsk. salt
1 spk. olivenolie

Tomatsauce:
1 brik passata di pomodoro
1 fed hvidløg
1 tsk. sukker
2 tsk. salt
2 spk. olivenolie

Fyld:
2 friske mozzarella oste
2 pk. parma skinke
125 gr. champignon
50 gr. parmesan ost
Oregano

Fremgangsmåde

Start med at lave dejen. Bland vand, olie, salt og gær i en skål og tilsæt herefter melet. Ælt dejen godt igennem og lad den hæve i ca. 1½ time.

Mens dejen hæver laves tomatsaucen. Start med at komme olivenolien i en gryde varm den op. Svits det hakkede hvidløg og tilsæt herefter de øvrige ingredienser. Saucen bør simre ved lav varme i min. 45 min.

Rens champignonerne og skær dem i skiver. Skær ligeledes mozzarella ostene i skiver og høvl parmesan osten med en kartoffelskræller.

Når dejen er hævet, deles den i to og rulles ud til pizzabunde. Vores pizzasten er 32 cm i diameter, så vi laver bundene i ca. den størrelse. Smør et tyndt lag tomatsauce ud på bunden og kom herefter fyldet på.

Læg for eksempel skinken nederst, herefter champignons og tilsidst ost. Drys med lidt oregano.

Hver pizza bages i ca. 10 min. ved fuld varme.

Vi plejer at servere pizzaerne med ruccola salat og en hjemmelavet pesto

Læsernes Bedømmelse

Opskriften er endnu ikke blevet bedømt. Log ind for at bedømme. 

Hent opskriften

Hent opskriften Du kan hente denne opskrift som en pdf fil så du nemt kan printe den og tage den med i køkkenet. Kræver Adobe Acrobat Reader som kan hentes her.

Send opskriften til en ven

Vens navn:Din kommentar:
Vens email:
Dit navn:Sikkerhedskode:Indtast denne kode
Din email:
Koden ovenfor:

Kommentarer

skriv kommentar
Luk
Dit navn:
Din email (vises ikke):
Sikkerhedskode:Indtast denne kode
Koden ovenfor:
Din kommentar:


Der er endnu ikke tilføjet nogen kommentarer. Du kan være den første!
  © Bonísimo 2012. Tekst, billeder og grafik på denne side tilhører Bonísimo.