Rabarbertrifli er en dejlig dessert som består af rabarberkompot, råcreme og knuste makroner. Man kan eventuelt pynte med lidt flødeskum og ekstra knuste makroner hvis man har lyst.
Til 6 personer. Forberedelse: 2 timer. Tilberedning: 15 min.
Kompot:
500 gr. rabarber
250 gr. sukker
1 tsk. Vanilliesukker
1 tsk. nonoxal (bruges kun i slutningen af rabarber sæsonen hvor syre indeholdet er meget højt)
Fyld:
50 g knuste makroner
Råcreme:
1/4 liter piskefløde
1 pasteuriseret æggeblomme
1 spsk. flormelis
1/2 tsk. Vanilliesukker Skyl rabarberstilkene og snit dem fint, drys dem med sukker og stil dem til side til de safter. Hæld saften fra.
Kompotten opvarmes langsomt og koges sagte i 10-15 min, til stilkene er møre. Kompotten smages til med Vanilliesukker og der tilsættes nonoxal hvis nødvendigt.
Kompotten afkøles.
Råcreme:
Æggeblomme, sukker og Vanilliesukker piskes sammen til en æggesnaps. Fløden piskes til flødeskum. Flødeskummet vendes forsigtigt i æggesnapsen.
Server i portionsglas. Kom lidt knus makron i bunden efterfulgt af kompotten og tilsidst råcremen. Det er vigtigt at det anrettes lige inden serveringen ellers bliver makronerne bløde.

Du kan
hente denne opskrift som en pdf fil så du nemt kan printe den og tage den med i køkkenet.
Kræver Adobe Acrobat Reader som kan
hentes her.